Dem der kender mig ved, at jeg er en varm fortaler for at skyde i raw-formatet og ikke jpg. Jeg bliver ofte mødt at kommentarer som: "man kan alligevel ikke se forskel", eller "man har næsten samme muligheder for at redigerer i en jpg fil" og andre udsagn i den retning.
I denne artikel skal jeg prøve at redegøre for hvorfor jeg mener dette ikke er sandt og selvfølgelig hvorfor man bør skifte til raw hvis man ikke allerede er der.
Nu er verdenen heldigvis ikke sort og hvid, og lad mig sige med det samme, at der selvfølgelig er nogle hvor jpg formatet er helt fint og helt tilstrækkeligt, så ...
og andet i den genre, ja så er jpg sikkert fuldt ud tilstrækkeligt og så er denne artikel nok ikke noget for dig
Hvis man skyder i jpg, så er det altid et 8-bit billede man får, og det skyldes kort og godt, at jpg ikke understøtter 16-bit, men hvad betyder der bit-halløj egentlig?
De fleste er nok bekendt med, at digitale billeder består af kombinationer af farverne rød, grøn og blå.
Der er selvfølgelig ikke blot tale om disse 3 enkeltstående farver, men derimod forskellige toner/nuancer af disse farver, og jo mere man blander disse farver, jo flere nuancer får man - det husker du sikkert fra din skoletid.
Så jo flere nuancer man har af hver grundfarve, jo flere nye farver kan man få - det giver jo ret god mening.
Hvis man kun havde én nuance af hver grundfarve, så kunne man maksimalt få syv nye farver ved at blande dem - inkl. hvid
Man kan selvfølgelig også medtage sort hvis det er, og det vil så bare fjerne alle farver.
Hvis vi nu har 256 nuancer af rød, 256 nuancer af grøn og 256 nuancer af blå og man ganger disse 3 tal, ja så får man 16,8 millioner forskellige farvenuancer og det er mange - specielt fordi man siger, at det menneskelige øje kun kan se ca. 10 millioner nuancer.
Nu er det jo ikke tilfældigt at man bruger tallet 256, det er nemlig det maksimale antal nuancer man kan have i et 8-bit jpg billede, og her kommer der lidt matematik i spil for at forstå dette.
Det forholder sig sådan, at 1-bit = tallet 2, og man kan således regne sig frem ved at bruge 2 x exponenten.
1-bit = 2
2-bit = 4 (2 x 2)
4-bit = 16 (2 x 2 x 2 x 2)
8-bit = 256 (2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2)
Med andre ord, så kan en jpg fil "kun" indeholde 16.8 millioner farver.
Det er selvfølgelig ikke for sjov at jeg skriver "kun", for selvom det er rigtig mange farver, så er det slet ingen ting i forhold til et 16-bit billede, så lad os lige fortsætte lidt med matematikken og se hvad den siger:
16-bit = 65.536 (2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2)
Så ganger vi lige 65.536 nuancer af rød, 65.536 nuancer af grøn og 65.536 nuancer af blå med hinanden og så får vi et tal der lidt afrundet giver 281 trillioner mulige farver.
Det var derfor jeg skrev "kun" ved de 16,8 millioner
Nu skrev jeg jo længere oppe, at det menneskelige øje kun kunne se omkring 10 millioner farver, så hvad skal vi i det hele taget med 281 trillioner af slagsen?
Når man redigerer sine billeder i f.eks. Photoshop, ja så går man ind og flytter rundt i farverne i billedet - selv ved det mindste redigering.
Jo mere man redigerer sit billede, jo mere flytter man rundt på farverne, og jo mere går det ud over kvaliteten, altså overgangene mellem farverne.
I starten brugte jeg selv 8-bit billeder - stadigvæk skudt i raw, men altså kun 8-bit og når jeg efterfølgende redigerede mine billeder kunne jeg se, at det gik voldsomt ud over farverne, specielt når der indgik gradueringer i farverne, f.eks. en himmel eller en baggrund hvor farverne gik fra en nuance til en anden og specielt hudredigering var meget svært at få pæn.
Jeg fik den såkaldte banding-effekt på mine billeder - den vender jeg lige tilbage til.
Lad os kigge lidt på noget redigering af billeder i henholdsvis 8-bit og 16-bit.
Jeg har her to ens billeder som er fyldt med et farveforløb fra sort til hvid, den eneste forskel er, at det ene er 16-bit og det andet er 8-bit:
/16 betyder det er 16-bit
/8 betyder det er 8-bit
Som du forhåbentlig kan se, så er de identiske i farveforløbet, men de er heller ikke redigeret endnu, det er altså helt uberørte filer.
Jeg ændrer nu "levels" på dem begge ved at trække den sorte og hvide farve mod midten i "output" området, jeg begrænser altså med andre ord mængden af nuancer i gradueringen fra sort til hvid:
Og så ser resultatet således ud:
Nu er billederne blevet ensartet grå, og der er stadigvæk ikke nogle ændringer at spore.
Lad os igen gå i "levels" på begge billeder og og gøre det samme med "input" skyderne, altså definerer hvor sort starter og hvor hvid slutter:
Og nu sker der noget:
På det øverste 16-bit billede er gradueringen intakt, hvorimod det på 8-bit billedet nederst ikke længere ser så kønt ud - det er det man kalder "banding".
Nu er dette blot et eksempel, men det gør sig gældende for alle farver og selvfølgelig også i et "rigtigt" billede.
Netop derfor, så bør du anvende 16-bit formatet så langt hen af vejen som du overhovedet kan og først når du gemmer dit færdige billede, gemmer du som 8-bit i jpg.
Derfor skal du skyde i raw
Som jeg nævnte tidligere, så startede jeg ud med at bruge 8-bit selvom jeg skød i raw, så rent bit-mæssigt hjalp det mig ikke noget.
Man er der derfor nød til at "fortælle" sin raw-converter, at såfremt man anvender eksterne programmer, så skal man gøre det i 16-bit.
Jeg anvender normalt Lightroom på PC som raw-converter, og under "Edit" > "Preferences" og fanebladet "External Editing" kan jeg vælge at det skal være i 16-bit:
Nu vi er der inde, så under "Color Space" skal du vælge AdobeRGB eller ProPhoto RGB - det er de farverum hvor der er størst antal farver til rådighed, men det er en helt anden snak
Hvis du bruger raw-converteren i Photoshop, så kan du nederst se hvilke indstillinger den er sat op med, og hvis der ikke står 16-bit, så klikker du på linjen for at åbne indstillingerne:
Anvender du Adobe Photoshop Elements, ja så kan du også der skifte bit-dybde:
Ud over det med bit-dybder, så er der jo en lang række andre fordele ved at skyde i raw, bla. kan man jo ændre hvidbalance i raw, det kan man ikke i jpg og man kan typisk trække langt flere deltaljer ud af de mørke områder i raw filen end man kan i jpg og en masse andre fordele, da det jo er det rå ubehnadlede billedmateriale man har med at gøre.
I photoshop kan man tilsyneladende skifte bit-dybde på sine billeder:
Så vi skifter bare vores jpg billeder fra 8-bit til 16-bit, og så er det problem jo løst ....
NEJ, det er det ikke!
Man kan ikke gå op i bit-dybde, kun ned.
Hvis du har en spand med plads til 8 liter og hvor der står påtrykt "Kan indeholde 8 liter", så kan du altså ikke få plads til 16 liter i samme spand - heller ikke selvom du retter teksten på spanden.
Derimod kan du godt hælde 8 liter i en spand hvor der er plads til 16 - men altså ikke omvendt
Jeg fristes jo til at sige nej, men nogle af ulemperne er jo selvfølgelig, at filerne fylder voldsom meget i forhold til jpg.
Derudover, skal de behandles i en raw-converter inden man kan vise dem til andre eller bruge dem online, men det er jo prisen man betaler for kvalitet.
Der er jo en grund til at man har brugt mange penge på kamera og objektiver, det er vel fordi man gerne vil have nogle kvalitetsbilleder, og så giver det ikke megen mening at starte ud med at skyde billeder i en forholdsvis dårlig jpg kvalitet - vel?