- passion for fotografering

Variabelt ND filter fra URTH - 82mm

Udgivet den 3. juli 2022 af MOX

Jeg spurgte for nylig på Facebook om der var nogle der havde erfaringer med 82mm variable ND filtre, og et par stykker anbefalede et filter fra URTH.

Filteret er nu ankommet, og jeg er ikke imponeret ked af det

 

 

Jeg betilte filteret online, og det ankom fra Tyskland efter blot 4 dage. Prisen ligger i den lavere ende, og noget af beløbet går til at plante træer, og den tanke er jo helt fin.

 

Deres hjemmeside ser også virkelig professionel ud, og da de selv skriver "No colour cast" og "true colors" var jeg egentlig overbevist om, at det måtte være det rigtige.

 

URTH ND filter

 

Filteret jeg bestilte er som skrevet et variabelt ND filter ND2-400, så altså 1-8,65 stop.

 

Filteret ankommer i papæske af genbrugsmariale og ligger i en lille rund boks med skruelåg, så det er godt beskyttet.

Der medfølger ligeledes en lille pudseklub, så alt i alt ser det rigtig prof ud og oser af kvalitet.

 

Man skal ikke lade sig narre af indpakningen - for filteret er mere eller mindre ubrugeligt ked af det

 

Testbilleder

 

Det første billede er taget uden filter.

Det første billede med filter er faktisk okay, altså 1 stop mindre lys, men derfra går det ned af bakke.

Der begynder at komme grønstik, og fra 4 stop begynder det at gå helt galt med mørke hjørner.

Billeder er taget i fuld manuelt, på stativ og med fast hvidbalance på 5500º kelvin.

 

Klik billederne op i stor, så kommer der EXIF data på.

 

 

Normalt sværger jeg mest til faste ND filtrer, men til video er det langt bedre/hurtigere med et variabelt ND filter - forudsat det ikke er så ringe som det her fra URTH!


Del gerne siden på


Jeg har desværre måtte lukke for kommentarer midlertidigt pga. spam fra russere .....


Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Luk
Tilmeld dig til mit nyhedsbrev, og få besked direkte i din indbakke når der kommer noget nyt.
Du kan til enhver tid framelde dig igen.